Trist meddelelse.....

8. juli 2019 12:17 , af Tom Nicolajsen

 

Kære Bådelaugsmedlemmer

Det er trist at måtte meddele jer, at Poul Nygård er død.

Det er et chok for os alle sammen, fordi han var sund og rask og kun 58 år gammel. Han stod af cyklen efter en cykeltur i søndags og faldt om. 

Poul var med til at bygge Roar Ege i 1982-1984 og var aktiv og drivende kraft i Roar Ege bådelaug, indtil Roar blev sat på land forrige år. Han var styrmand på Havhingsten, fra den blev søsat til vi var i havn i Dublin.

Poul var ansat på Vikingeskibsmuseet fra 2000-2008 først som naturvejleder og sejladsleder og siden som chef for publikumsaktiviteter.

Vi er flere på Vikingeskibsmuseet og blandt bådelaugsmedlemmer, der var venner med ham - og vi vil savne ham forfærdelig meget. 

Han bliver begravet på torsdag den 11. juli fra Glumsø kirke kl. 12.00 med efterfølgede sammenkomst på Glumsø Kro.

 

 

Vibeke, Tom og Søren.