Bogudgivelse

29. september 2022 15:53 , af Tom Nicolajsen

BOGUDGIVELSE

Turbine Forlaget og Vikingeskibsmuseet i Roskilde har hermed fornøjelsen
af at invitere dig til præsentation af bogen Skibe og søfart i Danmarks oldtid
FREDAG, DEN 28. OKTOBER 2022
KL. 14.30 – 16.30
I VIKINGESKIBSHALLEN
4000 ROSKILDE


SKIBE OG SØFART I DANMARKS OLDTID
I Skibe og søfart i Danmarks oldtid giver museumsinspektør Morten Ravn en sammenhængende
beskrivelse af, hvad vi ved om, hvordan vi fra jægerstenalderen til og med vikingetiden bevægede os på havet.
Hver periode dokumenteres med de vigtigste båd- og skibsfund og baseres på den nyeste forskning
vedrørende oldtidens maritime håndværk, navigation, sømandskab, fiskeri og meget mere.
Skibe og søfart i Danmarks oldtid er første bind i Turbines serie I Danmarks oldtid.
Kommende titler: Klima og naturkatastrofer i Danmarks oldtid af Felix Riede (april 2023);
Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid af Søren H. Andersen (oktober 2023).
Bogen udgives med støtte fra: Augustinus Fonden,
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond & Boghandler Henning Clausens Fond.
Der bydes på forfriskninger og bogen kan købes til favørpris: 249,- DKK (normalpris 299,95)
Med venlig hilsen
Leif Erik Vaag
Redaktør
Turbine
Jesper Stub Johnsen
Chef for museumsfaglig afdeling
Vikingeskibsmuseet