Certifikat til betjening af maritime radioanlæg

10. januar 2024 11:52 , af Tom Nicolajsen

Hvis vi kan skaffe min. kursister vil Svenborg Sejlerskole afholde detter kursus:

En VHF-radio med DSC kan være din bedste livline til land og/eller andre skibe i nærheden hvis du skal have hjælp på vandet, når du sejlerDesuden kan VHF radioen være et uhyre nyttigt kommunikationsværktøj i mange andre sammenhænge. 

 Dette intensive VHF–kursus giver dig en grundig introduktion til anvendelsen af VHF-radioer og andre elektroniske kommunikations- og nødmeldesystemer ombord i lystfartøjer.  

 Med en VHF radio kan du sætte dig i øjeblikkelig forbindelse med andre skibe i et stort område. Man kan i alle danske farvande kontakte Lyngby radio, som kan formidle alle former for søredning.

VHF radioen er naturligvis anvendt på skibe i alle farvande. En moderne radio indeholder en digital enhed, som med et tryk på en knap, automatisk kan udsende nødalarm med skibets identifikation, tid og position.

Kurset indeholder desuden brug af AIS, Epirb og radartransponder.

Anskaffelse og brug af VHF kræver imidlertid et radiocertifikat, som skal sikre rigtig brug af apparatet. Vi tilbyder det pensum, som er fastlagt af Telestyrelsen. Det omfatter bl.a. betjening af apparatet, installation, gennemgang af de forskellige kanaler og procedure ved opkald.

Pris: 1.500 kr, incl moms  + prøveafgift

Da vi finder dt vigtigt for sikkerheden vil aktive bådelaugsmedlemmer (dem der betaler fuldt kontigent eller er under uddandelse / under 25 år) få 500 kr. i tilskud til kurset.

Hvis der er nok kursister, afholdes kurset den 9.  marts kl. 9 til 16 i lodsen. Tilmeld dig på laugnet.