Corona virus betydning for bådelaugsarbejdet 3

19. marts 2020 08:42 , af Tom Nicolajsen

Myndighedernes seneste udmelding

Senest i forgårs den 18-3 har regeringen igen strammet forholdsreglerne for at forsinke spredning af Corona virus. Vigtigst for os blev det forbudt at samles mere end 10 personer, også udendørs

 

Bådeværftets arbejde

På bådeværftet tilrettelægger vi arbejdet ud fra devisen; så få på arbejde som muligt (4-5 personer), men nok til at få bådene malet og i vandet først i april, inden forårets tørre varme for alvor tager fat. Alt andet arbejde er udskudt indtil videre.

Efter 1. april søsætter vi de både der er klar; med kran, trailer, slæb mv, så vi ikke skal være for mange folk omkring bådene. Hvis det er nødvendigt, skal vi assistere søsætning af bådelaugsbådene.

 

Bådelaugsmedlemers bekymringere

På mail, Facebook og laugnet er der mange bådelaugsmedlemmer der har ytret sig om deres bekymringer for at viderebringe smitte med Corona virus igennem arbejdet med forårsklargøring af bådene. Vikingeskibsmuseet tager denne bekymring alvorlig og respektere naturligvis den enkeltes valg om at helt at blive væk fra bådelaugsaktiviteterne.

 

Vikingeskibsmuseets anbefalinger til bådelaugene

Det er Vikingeskibsmuseets anbefaling, at du holder dig væk fra forårsklargøringen hvis du tilhører en særlig sårbar gruppe eller bor sammen med en fra denne gruppe:

  • Ældre (især over 80 år)
  • Gravide (for en sikkerheds skyld)
  • Personer med kroniske sygdom

Museet anmoder desuden om, at du bliver hjemme fra bådelaugsaktiviteter på museet hvis:

  • Du har influenzalignende symptomer – også selvom du ikke mistænker, at det er COVID-19
  • Du inden for de sidste 14 dage har været i et land med COVID-19 smittespredning, eller hvis du har været i tæt kontakt med en person med COVID-19

Men det er stadigt Vikingeskibsmuseets holdning at det, inden for myndighedernes anbefalinger, er muligt at forårsklare bådene ved at organisere jer er i små faste team på max. 3 personer. Disse team skiftes til at tage deres tørn med forårsklargøringen af jeres båd. For at det skal have den ønskede effekt er det vigtigt at teamet besår af de samme medlemmer gennem hele perioden.

  • Det er Vikingeskibsmuseets anbefaling, at I helt undlader at mødes til arbejde eller kaffe/frokost, i stører grupper end 3 personer, indtil videre.

Husk at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

  1. Vask dine hænder tit og brug evt. håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns fysisk kontakt og hold afstand.
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker
  6. Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion

 

Derudover skal vi særlig tænke på at undgå at dele det samme værktøj. Tag din pensel med hjem, husk at bruge hansker tag din egen trekantskraber med, sprit værktøj af efter brug osv.

Lav det vigtigste arbejde først: prim og mal bunden så vi kan få den i vandet. Så må vi eventuelt ordne resten senere.

 

Vi ses – Hold kurs og fart, og godt fri af kysten :-)