I weekenden den 21. – 22. juni har cykelløbet CPH Spring start ved Vikingeskibsmuseet, ligesom Tour de France havde i 2022. Kvinderne kører lørdag 21. juni og mændene søndag 22. juni.
Start og holdpræsentation er på parkeringspladsen ved Vikingeskibsmuseet, så det betyder at fra fredag den 20. juni, kl. 16.00 til søndag eftermiddag bliver der helt spærret af for indkørsel fra rundkørslen.
Samtidig bliver der åbnet ved Havnekiosken for udkørsel, så man kan godt parkere på gruspladsen fredag op til kl. 16 og komme derfra efter kl. 16. Men man kan ikke parkere der lørdag.
Øvrige parkeringsmuligheder i området
Der er adgang til Gustav Wieds Plads lidt længere oppe mod byen – men der er jo nok mange, der gerne vil bruge den.
Maglekilde er på ruten, så der er perioder, hvor man ikke kan komme til og fra den parkerings-plads, der ligger der. Man kan dog sagtens parkere på den.
Der vil være adgang for gående og for cykler det meste af tiden, med undtagelse af de tidspunkter hvor løbene sættes i gang – Se kortet nedenfor.
Læs meget mere om løbet og trafikforholdene her på Roskilde kommunes hjemmeside: https://www.roskilde.dk/da-dk/oplevelser-og-kultur/copenhagen-sprint/