Erik har været tilknyttet Vikingeskibsmuseet siden starten af 1970’erne, hvor han, sammen med sin tvillingebror Bent, efter en over tusind kilometer lang cykeltur fra Danmark op langs den norske kyst til Nordkap og retur, tabte sit hjerte til de traditionelle råsejlsbåde.

Efter Erik kom hjem, tog han kontakt til Vikingeskibsmuseet, og herefter blev Nordlandsbåden Rana på Eriks initiativ indlemmet i museets bådsamling, som en af de første både. Rana repræsenterede de sidste råsejlsbåde og havde mange træk, som Erik kunne genkende på de 1000 år ældre vikingeskibe fra Skuldelev. Bl.a. sejlets størrelse kunne Erik bestemme, ud fra de spor han kunne læse i de arkæologiske fund. 

Dette blev Eriks start på en lang og betydningsfuld karriere på Vikingeskibsmuseet, som bl.a. har resulteret i, at alle fem Skuldelevskibe nu er rekonstrueret, bygget og sejlet på både fjorde og have, i ind- og udland. En eksperimentalarkæologisk praksis som gennem årerne har givet genklang over hele den verden, hvor der bliver snakket om vikingeskibe og deres evne til at krydse havene.

Vi andre har fulgt med, så godt vi kunne. Erik har lært os at være grundige og se tingene som en helhed, hvor de mindste detaljer er afgørende for forståelsen af vikingernes skibe, sejl og rig. Erik og hans arbejde har været en kæmpe inspiration for os. Og ofte har vi stået over for spørgsmål og mulige løsninger og tænkt, ”jeg spørger lige Erik” – for en sikkerheds skyld. Nu må vi i stedet tænke, ”hvad ville Erik have gjort”…

Museer som Vikingeskibsmuseet tiltrækker særlige mennesker. Og Erik var et særligt menneske og et helt særligt fint menneske, som alle vi, der var så heldige at kende ham, savner allerede. I disse krisetider snakker vi meget om, hvor museet skal bevæge sig hen, og hvad det er, der interesserer vores gæster. Én ting er helt sikkert - at de historier, vi fremover kommer til at fortælle om vikingernes skibe, kan vi, langt hen ad vejen, give Erik æren for. En anden ting er, at Erik aldrig forsøgte at være interessant, men han var det, netop fordi han arbejdede med det, han brændte for, og derfor blev det også interessant for os andre.

Æret være hans minde.

Søren /Bådeværftet