Atlantic Challenge 2026

2. juli 2026 17:52 , af Tom Nicolajsen

Hvad er Atlantic Challenge 
Atlantic Challenge er en international sejl-konkurrence, som afholdes hvert andet år. Konkurrencerne omfatter øvelser under sejl, for årer, navigation samt tovværksarbejde med knob, taklinger og splejsninger. 
Det drejer sig ikke blot om at komme først, men også om at løse opgaverne med sikkerhed og elegance samt at træƯe den rette beslutning i rette tid, ved hjælp af godt lederskab og samarbejde i båden. Derfor bliver konkurrencen også kaldt: det uoƯicielle VM i sømandskab.
Afvikling af Atlantic Challenge 2026 
I år skal Atlantic Challenge afholdes i Roskilde, Danmark. Der deltager 7 både/hold fra Europa og USA. Hele konkurrencen varer 8 dage med mindst to konkurrencer om dagen. Der vil være åbningsceremoni med march gennem Roskilde centrum med deltagelse af alle hold. 
Hvordan det hele begyndte… 
Den første Atlantic Challenge blev afholdt i 1986 mellem USA og Frankrig i New York, USA. 
To år senere blev konkurrencen afholdt i Douarnenez, Frankrig med dansk deltagelse. 
Efterhånden som konkurrencen er vokset med flere både og medlemslande, har Danmark været fast deltager. Tidligere bestod besætningen af et samarbejde mellem Vikingeskibsmusset, Roskilde Roklub og Roskilde Sejlklub. Siden 2005 har det været foreningen Atlantic Challenge Roskilde, stiftet af tidligere og nuværende deltagere, som står for dansk deltagelse. 
Om foreningen Atlantic Challenge Roskilde I 2005 blev foreningen Atlantic Challenge Roskilde stiftet, som en forening for maritim kulturarv. 
Foreningens formål er, at formidle og udbrede kendskabet til bygning, vedligeholdelse og anvendelse af traditionelt byggede både samt kendskabet til godt sømandskab i ordets videst forstand. Det er endvidere foreningens formål, at udvikle, især de yngre medlemmers, lyst til at engagere sig, tage medansvar og vise lederskab i foreningens aktiviteter og drift. 
I 2019 fik foreningen mulighed for at købe en amerikansk bygget båd og det er med denne båd det danske hold deltager. Den gamle båd var bygget af Vikingeskibsmusset og var efter 30 år klar til at gå på pension efter mange rejser, konkurrencer og fantastiske oplevelser. 
Beskrivelse af bådene Bådene som konkurrencerne foregår i er en langbåd kaldet en Bantrybåd. 
Båden er 12 meter lang og 2,5 meter bred. Båden har 10 årer som er ca. 5 meter lange, samt 3 master, rigget med to luggersejl og en sprydstagemesan. Båden er lavkølet og meget spinkelt bygget, med forholdsvis tungt grej. Derfor skal båden sejles meget opmærksomt og det kræver at den 13 mands store besætning samarbejder ned til mindste detalje for at sejle båden optimalt. 
Historien bag Bantrybådene – The Bantry Bay Gigs 
I 1796 sendte det revolutionære Frankrig en flådestyrke mod Irland for at støtte irske patrioter i deres kamp mod det engelske overherredømme. 
En storm spredte flåden, om aftenen den 22. december 1796 blev La Resolue ramt og alvorligt beskadiget af La Redoutable, et andet skib fra samme flåde.  
La Resolue lå ud for Bantry Bay ved det sydvestlige Irland, da løjtnant Proteau besluttede at søsætte deres langbåd, for at finde kommandanten på La Immortalité og anmode om bugserhjælp. Under dette risikable forsøg drev langbåden i land på Bere Island og besætningen taget til fange. 
Denne langbåd befinder sig stadig i Irland og kan ses på National Museum of Ireland i Dublin. 

Konkurrencerne
 

Sejlads 
At teste besætningernes evne til at seje deres båd med maksimal hastighed to gange rundt på en trekantbane. 
Roning 
Med rå styrke og udholdenhed konkurrerer besætningerne om at blive den hurtigste båd til at ro 2 sømil (3,7 kilometer). 
Årer og sejl 
Den ultimative udfordring, hvor besætningernes evne til både at ro og sejle deres langbåd hurtigst rundt to gange på en trekantbane. 
Slalom 
Den perfekte test af bådhåndtering. Besætningerne skal ro deres langbåd gennem en lige bane med 5 bøjer uden brug af ror. 
Sæk i land 
To både af gangen konkurrer, på tid, om at ro frem til en kaj/høj bro, få kastet et tov ind til to besætningsmedlemmer som står klar. Hvorefter besætningen i båden skal rejse stormasten, gennemføre en sækketransport, lægge stormasten ned igen samt ro tilbage til målstregen. 
Captain’s Gig 
Genopliver historien… Dette indebærer at båden for årer skal transportere en gæst fra land ud til et fartøj og genskabe en af bådens historiske funktioner. 
Mand over bord Dette er en test for årer hvor besætningen hurtigt og sikkert at bjærge en person, der er faldet overbord. 
Navigation 
Det er vigtigt, at besætningen ved, hvor de befinder sig på vandet og hvordan de kommer sikkert hjem. Denne disciplin tester besætningernes navigationsfærdigheder. 
Tovværk 
En traditionel disciplin da disse både kræver traditionelle metoder til at tilrigge bådene. Besætningen udfordres i at lave forskellige knob, taklinger og splejsninger som skal udføres og forklares præcist til bedømmelse. 
De to nedenstående konkurrencer kan værtslandet lave hver for sig eller slå sammen til en’. 
Esprit
Herblander man besætningerne så der i hver båd skal samarbejdes på flere sprog. 
Passage Race
Dette er en meget lang rute for enten sejl eller årer

Værter for Atlantic Challenge 


1986 New York, New York (USA)
1988 Douarnenez (France)
1990 Roskilde (Denmark)
1992 Brest (France)
1994 Penetanguishene, Ontario (Canada)
1996 Bantry, County Cork (Ireland)
1998 Roskilde (Denmark)
2000 Douarnenez (France)
2002 Rockland, Maine (USA Maine)
2004 Fishguard, Wales (GB)
2006 Genoa (Italy)
2008 Jakobstad (Finland)
2010 Midland, Ontario (Canada)
2012 Bantry, County Cork (Ireland)
2014 Golf De Morhiban (France)
2016 Roskilde (Denmark)
2018 Antrim (Northern Ireland)
2024 Belfast, Maine (USA) 

 

Dette år… 
2026 Roskilde, Denmark