Roskilde Havns udvikling fra Harald Blåtands tid til slutningen af 1800-tallet

11. november 2025 11:22 , af Tom Nicolajsen

Jeg rundsender her indbydelse til foredrag i Roskilde Sejlklub / Roskilde Havneselskab med temaet: 

"Roskilde Havns udvikling fra Harald Blåtands tid til slutningen af 1800-tallet" 

 

>>Tilmelding til foredraget som holdes torsdag d. 11. december

 

Pris incl.: Gløgg og Æbleskiver

Offentlig adgang: 60,-

medlemmer af Sejlklub og Havneselskab: 40,-

 

  1. Historiker Stig Ekblom

“jeg er sejler fra barnsben – har gennem alle årene sejlet gamle historiske træbåde  – har været arbejdsmand i mange år – senere ansat som fagforeningsmand – og begyndte så som 42-årig at studere historie og kommunikation på RUC.

Efter at jeg endelig var færdig som magister har jeg arbejdet en årrække for Roskildes Lokalhistoriske arkiv – i en periode været leder af det – samt Stadsarkivar – og har så i en årrække været ansat af Roskilde Kommune med særlig indsats om kulturhistoriske undersøgelser af f.eks. havnemiljøer, bygningsmiljøer, områder m.m. – og registrering af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Min historiske hovedinteresse har studiemæssigt været den såkaldte vikingetid og tidlig dansk middelalder – og jeg skrev speciale om slavejagt og slavehandel i nordvestatlanten.

Jeg har i en årrække været med i bestyrelsen i Historisk Samfund og har lavet adskillige byvandringer, bla. om kilderne i Roskilde, Jyllinge Fiskehavn og ikke mindst Roskilde Havns historie.

Min fortælling i sejlklubben vil komme til at dreje sig om Roskilde Havns udvikling fra Harald Blåtands tid til slutningen af 1800-tallet – og noget ind i 1900-tallet – med særligt fokus på udviklingen som erhvervshavn – eftersom lystsejladsen jo først fandt rum omkring dette århundredeskifte.

Jeg ser frem til en hyggelig aften

– med mange hilsner  Stig Ekblom”